Ældrepleje
Ældrepleje
Ifølge Ældresagen vil der i de kommende år mangle omkring 25.000 social- og sundhedsmedarbejdere. Det er en alvorlig situation, som også rammer Gribskov Kommune – og jeg tøver ikke med at kalde det en krise, vi står overfor.
For socialdemokratiet i Gribskov er det er nærliggende at styrke en større ændret organisering af vores pleje. Ikke mindst en tid med indførelse af den nye ældrelov og sundhedsreform, er der fokus nye måder at organisere vores sundhed- og ældrepleje.
Vi stod fast da et flertal ønskede af sænke graden af uddannet medarbejdere i ældreplejen, det ønsker vi ikke, og vi vil kæmpe for at den beslutning ændres i den nye valgperiode, for vi skal i de kommende år fastholde og styrke en stabil og kvalificeret bemanding i hjemmeplejen. Hvis vi ikke gør det, går det ud over både medarbejdernes arbejdsmiljø og borgernes tryghed og livskvalitet. Ældreplejen er en grundlæggende velfærdsopgave, og når den kommer under pres, har vi som politikere pligt til at tage ansvar og handle.
Det igangværende arbejde i Gribskov med tværfaglige teams er et skridt i den rigtige retning. Det kan skabe bedre arbejdsvilkår, øget nærvær i ældreplejen, større trivsel for medarbejderne og dermed også mindske behovet for vikarer.
Vi skal sikre, at ældreplejen i Gribskov bygger på tryghed, kvalitet og respekt for både borgere og ansatte. Det kræver politisk vilje, ansvarlighed og investering i velfærd frem for nedskæringer.
Sammen kan vi styrke vores fælles velfærd
Pia Foght Socialdemokratiet i Gribskov