Socialdemokratiet i Gribskov skal have nye politiske mål

Socialdemokratiet i Gribskov skal i den kommende tid formulerer en revideret og fornyet politik, der bygger på Socialdemokratiets principper og værdier omsat til en kommunal kontekst. Politikken skal også tage sit udgangspunkt i den samfundsmæssige situation vi befinder os i og den status og de muligheder der er for vækst og udvikling i Gribskov kommune fremover. I første omgang bør vi se 10 år frem i tiden.
Når vi annoncerer ønsket om en revideret og fornyet politik nu, skal det selvfølgelig ses med baggrund i at der er kommunevalg i november 2021. Det er vigtigt at samtlige borgere i Gribskov kommune bliver bekendt med hvilken politik og politiske mål Socialdemokratiet står for og hvordan vi mener kommunen bør udvikle sig til gavn for borgerne i Gribskov i de kommende år.

Det er helt nødvendigt at partiet, både i sin politikformulering og den strategi man lægger frem mod det kommende valg, fremstår samlet og enige om målet. Det er meget vigtigt for processen at alle inddrages i arbejdet. Derfor vil der blive tilrettelagt en aktivitet, hvor vi inddrager medlemmerne, dialog- og støttegrupper de 2 partiforeninger, byrådsgruppen og kommende kandidater samt alle nuværende aktive medlemmer i partiorganisationen.

Der er mange påvirkninger fra vores omverden som sætter retningen for hvilke politiske tiltag vi kan/skal arbejde med lokalt og regionalt.
Det er klart at klima og miljø, sundhed, børn og unge samt ældreområdet vil være i fokus og vil være områder der har borgernes interesse.

Men også på spørgsmål som infrastruktur, kultur, byplanlægning, erhverv og beskæftigelse må vi finde Socialdemokratiske svar på.

Det første der sker er at fællesledelsens bestyrelse på kommende møde drøfter oplæg til processen herunder hvordan arbejdet tilrettelægges og styres gennem valgudvalg eller valgprogramudvalg.

Støt vores kulturliv siger Mette Tolstrup

STØT VORES KULTUR LIV

Kulturlivet er næsten gået i stå i Gribskov Kommune, det er konsekvensen af som verden ser ud lige nu.
Kultur er en vigtig central del at vores kommune og for vores fællesskab. Vi fortæller historier til historien og vi spiller musik til de sangglade mennesker. Og vi lopper os igennem når gammelt skal blive nyt igen. Og ikke mindst er Idræts- og foreningslivet en central del af det danske demokrati.

Alle disse vigtige ting er på STANDBY lige nu og det kan få konsekvenser for vores kommune, kulturinstitutionerne og for de mange tusinde af frivillige som ikke har den aktivitet som de plejer.
Jeg vil opfordre til at man går aktivt ind på vores kulturinstitutioner hjemmesider og giver et økonomisk bidrag, så de har en chance for at komme på foged igen.

Vi skal når vi kommer ud på den anden side have vores blomstrende kultur liv tilbage, i en og eller anden form. Uden kultur bliver vi kun fattigere.
GR

Græsted Veterantræf
Esrum Kloster

Stærkere parti og flere medlemmer er vejen frem

Programerklæring fra ny konstitueret formand for Gribskov Øst.
Som konstitueret formand, skal man sætte sig ind i flere ting, men det er ikke en svær opgave fordi arbejdet med at tilpasse vores forening har været i gang over en længere periode med Carsten Eriksson som formand.
Processen startede med drøftelsen om, hvad der var årsag til at vores daværende spidskandidat og medlem Bo Jul Nielsen valgte at melde sig ud af partiet. Samtidig steg presset fra den anden forening i partiet om at der skulle ske en sammenlægning af partiforeningerne. Vi havde hos os haft spørgsmålet til behandling på 2 generalforsamlinger. Der var ikke opbakning hos medlemmerne til en sammenlægning. Men der har været gennemført fælles aktiviteter mellem de to foreninger aktiviteter der viser at man godt kan samarbejde.
I vores drøftelser i bestyrelsen blev det mere klart, at vi ikke kunne fortsætte med at ”fungere” som om der var 2 partier i kommunen. Det var tydeligt for os, at byrådsmedlemmerne brugte den lokale partiforening de kom fra som deres naturlige bagland. Det til trods for at de er valgt af hele kommunen. Denne holdning er der til dels stadig blandt byrådsmedlemmerne.
Vi fik i 2019 valgt ny formand for Socialdemokratiet i Gribskov. Ole Hammer Mortensen tog en snak med de centrale personer i partiet og med udgangspunkt heri udarbejdede han et sæt handlingsplaner for hvordan vi kunne styrke fællesledelsen. Det skulle medvirke til at samle og styrke partiet på flere områder, især indenfor kommunikation. I fortsættelse af debatten om handlingsplanen vedtog vi i Gribskov Øst, at vi ikke længere ville bruge vores møder til kommunalpolitiske problemstillinger. Det ville vi overlade Fællesledelsen, der også i henhold til vedtægterne har ansvaret for de Socialdemokratiske kommunalpolitiske holdninger og som har medansvaret for at byrådsgruppen arbejder ud fra de Socialdemokratiske værdier i byrådet.
På seneste generalforsamling har vi bekræftet vores holdning gennem den besluttede aktivitetsplan. Vi vil fortsat arbejde med at styrke Fællesledelsens som vores fælles parti, med det formål at stå mere samlet og stærk ved de kommende valg i 2021.  Vi vil medvirke aktivt for at få opstillet en kommende borgmesterkandidat og øvrige byrådskandidater. Vi vil være aktive i forberedelserne til det kommende valg på alle niveauer. Og vi vil tilrettelægge vores aktiviteter med det formål at rekrutterer flere medlemmer til vores parti.
Jeg vil sammen med bestyrelsen fortsætte arbejdet ud fra ovennævnte og efter seneste generalforsamling er jeg sikker på at det bakkes op af vores medlemmer.

Peter Kay Mortensen

Socialdemokraterne i Gribskov styrker kommunikationen

Vi står over for flere vigtige valg i den kommende periode.
Hvornår kommer folketingsvalget? det er det store spørgsmål. Det forventes at valget kommer inden vi til maj skal vælge vores repræsentanter til EU parlamentet. Der er nu gået snart et år af den nuværende byrådsperiode og derfor skal Socialdemokraterne i Gribskov tilrettelægge en strategi for samtlige valg. Hvordan får vi skabt en optimisme og et arrangement hos vores medlemmer så de kan understøtte de kommende valg? Det handler om at finde en model for reel inddragelse af medlemmerne. Det handler også om at sikre en stærk kommunikation både internt og eksternt. Derfor har vi påbegyndt en proces hvor vi gennem hjemmeside, nyhedsbrev og Facebook vil øge vores kommunikation. Vi håber også på den måde at få en udvikling hvor medlemmerne og andre bliver aktive i debatten ikke mindst her på de sociale medier, men også igennem de debatarrangementer som partiet i Gribskov vil iværksætte i den kommende periode så velkommen og lad os arbejde for at partiet får nogle gode valg og at vi ikke mindst  får flere medlemmer i EU parlamentet vinder folketingsvalget og det næste kommunevalg. Når man ser på både EU parlamentet, folketinget og i kommunen så bør Socialdemokraterne være med til at sætte retningen, men det afhænger af styrken. Derfor er det et vigtigt budskab at vi må opruste