Skip to main content

Budget 2025-2028: Er økonomien strammet for hårdt?"

Skrevet af Morten Dahlberg

Kære byrådsmedlemmer, tilhøre og jer bag skærmen.

Vi står over for en vigtig opgave, når vi i dag skal behandle budgettet for årene 2025 til 2028. For Socialdemokratiet er det en oplagt mulighed for ikke bare at vedligeholde vores velfærd, men at genoprette og styrke den.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi ønsker at føre en ansvarsfuld økonomisk linje, hvor vi stræber efter balance i regnskabet. Men vi kan ikke ignorere det enorme pres, der hviler på vores velfærdsområder.

Vi ser desværre en stor stigning i børn, der mistrives, og unge, som har brug for særlige tilbud. Vi ser voksne, der har brug for mere specialiseret støtte, og et stigende antal ældre, som både har ret og krav på en ordentlig behandling. Dette lægger et stort pres på os alle og på den samlede økonomi.

Derfor står vi foran en kæmpe opgave, som vi i fællesskab skal løfte, på trods af vores politiske uenigheder. Det er en opgave, som vi er forpligtet til at tage alvorligt, for det handler om mennesker – om vores borgere.

For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi ikke glemmer det enkelte menneske i processen.

Vi må spørge os selv, om vi allerede har strammet økonomien for hårdt. Ser vi ældre, der bliver frataget deres rengøring uden nogen rimelig grund?

Er vi så optagede af ny teknologi, at vi glemmer det menneskelige aspekt?

Lader vi os for blænde af robotstøvsugere som løsningen på alt?

 Og glemmer vi betydningen af den tidlige indsats for vores børn i institutioner, børnehaver samt folkeskolen i vores jagt på strukturelle ændringer?

Vi må sikre, at vi bevarer nærheden til vores borgere, selv når vi skal få økonomien til at hænge sammen. Det er netop her, balancen kommer i spil – vi må ikke glemme det enkelte menneske.

Kulturen, idrætten og foreningslivet har en særlig plads i vores socialdemokratiske hjerter. Det skal vi værne om, også når vi taler økonomi.

Gribskov ville være et fattigere sted uden vores rige kulturliv og aktive idræts- og foreningsliv.

Vi tror på brede løsninger, der afspejler den samfundsånd, vi lever i.

Derfor skal budgettet også afspejle vores engagement i grøn omstilling, udbygning af vores infrastruktur som cykelstier og vedligeholdelse af vores mange kilometer veje.

For os er det vigtigt konstant at have fokus på trafiksikkerhed og lytte til de borgere, der har problemerne tæt inde på livet – som eksempelvis i Gilleleje. Men det stopper ikke der.

Socialdemokratiet støtter også 100% op om projektet "Nordkystens fremtid." Der er ingen tvivl om, at fuldførelsen af dette projekt vil kræve store politiske kompromiser og mange ressourcer. Men det er en nødvendig investering i vores fælles fremtid.

Med disse bemærkninger sender vi hermed budgettet videre til 2. behandling. Vi vil gerne udtrykke vores store tak til alle medarbejdere, som vi ved knokler for at støtte os i denne proces.

Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde, og vi tror på, at vi sammen kan skabe et budget, der ikke kun er økonomisk ansvarligt, men også retfærdigt og menneskeligt.

 

Andre nyheder

Oprettet: 13. februar 2025
Ansvar kræver handling – ikke passivitet Det Konservative Folkepartis indlæg om Bakkebo Plejecente…
Oprettet: 10. januar 2025
DEBATINDLÆG: Maden og måltiderne på vores plejehjem er en vigtig del af den omsorg og værdighed, vi…
Oprettet: 5. januar 2025
Initiativforslag fra Socialdemokratiet i Gribskov Til mødet i Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget d…
Oprettet: 28. december 2024
Godt Nytår til alle borgere i Gribskov KommuneSocialdemokratiet i Gribskov ønsker alle borgere et g…
Oprettet: 3. december 2024
Harmonisering af økonomiske vilkår mellem kommunale og private plejeudbydere Fra 2025 er det endel…
Oprettet: 26. november 2024
Fiskeri i Gilleleje – den sidste fiskerihavn på Sjælland Vi besøgte fiskerne på havnen i Gillele…
Oprettet: 26. november 2024
Faste Teams: En Sejr i Ældreloven Socialdemokratiet ser med stor tilfredshed, at faste teams nu er…
Oprettet: 22. november 2024
Socialdemokratiet besøger fiskerne i Gilleleje Det er et stort scoop, at Henrik Møller, medlem af…
Oprettet: 21. november 2024
Faste Teams: En Sejr i Ældreloven Socialdemokratiet i Gribskov ser med stor tilfredshed, at faste…
Oprettet: 14. november 2024
Socialdemokratiet i Gribskov siger nej til flere medarbejdere uden sundhedsfaglig uddannelse i hjem…