Tak for tilliden

Stor tak til alle der lagde deres kræfter i dette valg, der bliver brug for rigtig mange aktivister frem mod valget i 2021. Der skal også lyde en tak til Morten for kampen.
Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at leve op til tilliden og ser utrolig meget frem til, at vi sammen skal sikre Socialdemokratiet i Gribskov et stærkt valg i 2021, så vi igen kan føre tydelig socialdemokratisk politik i vores kommune.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi får en rigtig stærk gruppe. Vi har allerede nogle unge, der er på vej. De er klar til at være med til at sætte en retning for Gribskov Kommune, Vi skal som parti blive endnu stærkere til at sætte dagsorden på velfærds- og på klimaområdet.

Velfærd og klima

Det første, vi står overfor, er, at vi skal have en diskussion af, hvordan vi håndterer kommunens økonomi. Det bliver den allerstørste opgave på den korte bane og her håber jeg alle partier vil være med til at finde nogle gode og pragmatiske løsninger. Det vigtige for os er, at den pressede økonomi rammer velfærden mindst muligt.

Og på den længere bane bliver det klimadebatten, hvor vi skal have sat en dagsorden.
Når jeg har udtalt til pressen at jeg ser Gribskov som en klimaneutral kommune i 2030, så vil det betyde at vi i alle beslutninger i byrådet skal medtænke virkningerne på miljøet og konkret se hvilke tiltag der bringer os i den klimaneutrale retning.
Vi er nødt til at tænke i nogle andre baner end tidligere. Noget af det jeg synes er interessant, er, hvordan vi får de forskellige områder i kommunen til at arbejde bedre sammen. For eksempel social- og beskæftigelsesområdet. Vi ved, at når mennesker kommer i job, så har det mange positive konsekvenser for familierne og på personen selv. Kan vi ved at lave tværgående samarbejder få nogle bedre vilkår for borgerne. Det kunne også være på børne- og ungeområdet. Vi kan gøre det bedre.

Er vi splittet som parti?

Mange har spurgt mig, er et splittet Socialdemokrati, der står tilbage efter spidskandidatvalget? 
Det kan jeg afvise, vi skal ikke bruge tid på at klinke skår. Internt er der en god energi. Jeg oplever, at alle ser frem mod valget i 2021. Nu trækker vi i arbejdstøjet for at få gjort vores kandidater klar, ligesom vi har nogle nye kandidater på vej frem, vi glæder os til at præsentere holdet senere på året. Jeg ser partiet styrket og stærkere end nogensinde.

Vi begynder også at udarbejde vores politiske program. Et program der sætter retningen for hvad vil opnå med vores politik frem mod 2030.

Lokalplaner er vigtige for vores kommune

Lokalplaner er vigtige for vores kommune og det er bygningsregler også mener Mette Tolstrup

Vi er en kommune der er i udvikling med nye borgere som gerne vil bo på landet og mange flere er blevet så pengestærke at der kan kommer flere fantastiske byggerier og knopskydninger som måske ikke passer helt ind i lokalsamfundene og måske ødelægger det unikke vi har i vores kommune. 

Udfordringen i dette er at vi også er en kommune som ikke har ressourcer til at lave vores lokalplaner om løbende i forhold til udviklingen. 

Jeg kan give et eksempel på at det gamle Tisvildeleje er blevet så HOT og INN at der er mange investerer i ejendomme og i princippet er ligeglade med lokalsamfundet. Ejendomme bliver solgt mange gange på en kort periode, og får pumpet priserne kunstig op.

Dette betyder også der bliver bygget som man synes der er bedst og der bliver givet mange dispensationer. 

Så jeg stiller spørgsmålet skal vi bevare noget af det unikke vi har eller skal vi bare lade pengene flyde. 
Skal vi undlade at udarbejde bevarende lokalplaner fordi kommunen ikke har ressourcer til det?

Jeg mener vi politisk skal have mere fokus på de grundsten vi bygger vores kommune på.

Debat fra gribskov online

Gribskov-online.dk

PIA FOGHT GIVER PLADS FOR NY KANDIDAT
Socialdemokraternes gruppeformand i Gribskov Byråd, Pia Foght, er ikke længere i spil som spidskandidat for partiet til valget i november 2021. Partiforeningen i Gribskov-Vest har tidligere peget på Foght, men hun har nu meddelt, at hun vil træde et skridt tilbage for at give plads til en ny, uprøvet kandidat fra Gribskov-Vest, Morten Dahlberg.

Pia Foght er inde i sin femte periode som byrådsmedlem, og for nylig modtog hus Ridderkorset for sin indsats, der foreløbig er over mere end 18 år i lokalpolitik. Det når 20 år ved afslutningen af valgperioden – og det kan blive længere, idet hun har også oplyst, at hun vil være til rådighed for opstilling på den socialdemokratiske liste.

– Jeg håber, at vi med opstillingen af kandidater mu kan få en styrkelse af Socialdemokratiet i hele Gribskov, så vi kan stå endnu mere samlet og dermed stærkere i fremtiden, siger Pia Foght.

Socialdemokratiet er inde i en proces med at indhente forslag til kandidater, og formand for Fællesledelsen i Socialdemokratiet Gribskov, Ole Mortensen, oplyser, at kandidatudvalget, der nu forbereder valget af spidskandidat, kan gøre klar til en elektronisk afstemning for medlemmerne inden sommerferien.

BORGMESTERKANDIDAT
Med Pia Foght beslutning om ikke at være til rådighed til spidskandidat-valget og Bo Jul Nielsens partiskifte er der for alvor banet vej for et generationsskifte i partiets partiets valg af borgmesterkandidat.

Her står byrådsmedlem Mikkel Andersen med opfordring fra partiforeningen i Gribskov-Øst til at stille op, men han har endnu ikke bestemt sig for det endnu.

Pia Foght blev valgt til Helsinge Byråd fra 2002 med 137 personlige stemmer. Ved det første valg til Gribskov Byråd var hun placeret som spidskandidat og opnåede 1.501 stemmer.

Siden valget i 2009 har Bo Jul Nielsen være spidskandidat, men Pia Foght har opnået stærke stemmetal. I 2009 var det 581 stemmer og i 2013 nåede hun 497 personlige stemmer. Ved det seneste valg i 2017 opnåede hun 669 personlige stemmer.

Nyt på beskæftigelsesområdet

Ligesom resten af landet oplever en stigende arbejdsløshed, ser vi desværre det samme ske i Gribskov. Siden d. 13. marts har vi i Gribskov set en stigning på 228 arbejdsløse i kommunen, hvilket faktisk er en større stigning, end vi så under finanskrisen. Det er en meget alvorlig situation, som på flere parametre påvirker familier, virksomheder og sociale relationer. I beskæftigelse- og ungeudvalget overvåger vi udviklingen nøje og som byråd, har vi taget bestik af situationen og iværksat flere tiltag, som skal understøtte de pressede virksomheder og dermed forhåbentligt holde på nogle af arbejdspladserne. Jeg håber, at vi som byråd vil iværksætte yderligere initiativer og vil tage imod samtlige hjælpepakker, som regeringen er kommet med.
Vores beskæftigelses indsats er på nuværende tidspunkt sat på pause på flere områder, grundet den fornuftige beslutning, som regeringen har truffet om nedlukning af Danmark. På trods af, at beslutningen er fornuftig, må vi samtidig konstatere, at den stigende arbejdsløshed er endnu sværere at håndtere, når vi ikke kan bruge vores sædvanlige værktøjer gennem beskæftigelsesindsatser. Derfor kigger vi på alternative muligheder for at understøtte de arbejdsløse og virksomhederne. Vi arbejder deriblandt med muligheden for fjernundervisning og vi har åbnet for, at flere kan tage AMU-kurser for at opkvalificere medarbejdere i virksomhederne. Dette sker for at den enkle ikke mister tilknytningen til deres arbejdsplads. Beskæftigelse- og ungeudvalget påbegynder arbejdet med vores beskæftigelsesplan for 2021. Processen forventes at være færdig på den anden side af sommerferien.
Som kommune står vi overfor en spændende tid, da vi arbejder med en ny strategi i beskæftigelse- og ungeudvalget, som skal tage de første skridt mod at skabe samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Strategien har til hensigt at understøtte socialøkonomi i Gribskov, som kan hjælpe de mest udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet.
Den forberedende grunduddannelse som ligger i Helsinge og er den gamle produktionsskole, er blevet en stor succes blandt de unge, som nu tilvælger skolen. Det skaber et behov for, at vores FGUs fysiske rammer udvides. Det er glædeligt, at flere unge som ellers ikke kunne få en erhvervs- eller gymnasieuddannelse nu, har et uddannelsestilbud og en mulighed for at skabe, den fremtid de ønsker.
Fremover i Gribskov skal vi have fokus på at belønne de unge, som under deres uddannelse har gjort noget ekstraordinært eller fightet som ingen andre. Derfor lancerer vi en prisuddeling til de unge og deres virksomheder, hvor vi hylder og anerkender dem for deres indsats.

Mikkel Andersen