Julehilsen fra Pia Foght

Kære alle medlemmer.

Julen står for døren, men det bliver ikke samme jul for nogen af os.

Covid 19 har aldrig fyldt mere end nu. Heldigvis er der lys forude med vaccine lige om hjørnet.
Vores sundhedspersonale løfter et meget stort stykke arbejde for os alle. Tak til dem.

Det er svært for mange familier, og ikke mindst for vores ældre hjemmeboende, borgere på plejecentrene og botilbud.

Så derfor skal vi passe på hinanden og være opmærksom på, hvor det kan lade sig gøre at give en hjælpende hånd.

Vi kan dog glædes over at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet står  til en pæn fremgang i meningsmålingerne. Kun en enkelt anden statsminister har de seneste 40 år haft en tilsvarende fremgang de første 18 måneder efter et valg.

Flot arbejde og ikke mindst det flotte arbejde af Nick Hækkerup, vores mand på borgen, der i skrivende stund har forhandlet Nærpoliti til Gribskov.

Desuden skal vi også sige tak til et godt arbejde i Regionsrådet, ikke mindst Susanne Due, vores kvinde i regionsrådet. Susannes arbejder ihærdigt for Gribskov, bl.a. omkring sundhedsområdet og vores transport.

Når vi ser på Socialdemokratiet i Gribskov, har det også været et år med gode politiske resultater. Her kan jeg nævne arbejdet med et Sundhedsfagligt Hus, en Beskæftigelsesplan,  Beredskabskommission, Ny tildelingsmodel på skolerne, Ny Vej mellem Græsted og Gilleleje, fastholdelse Visit Nordsjælland, arbejdet med Museum i Gilleleje.
Et lille udpluk, hvor byrådsgruppen har været aktiv bidragende i resultaterne i byrådet.

Så samlet set, har vi et rigtig godt afsæt for det kommende valg næste år i november.Vi håber, at I alle vil støtte op omkring valgkampen og arbejdet med at nå et godt resultat ved næste valg.
Så trods den alvorlige situation vi står i, ønsker vi Jer alle en god jul og med ønsket om nytår, hvor vi igen får en normal hverdag.

Pia Foght

Gruppeformand Byråd

 

More to explorer

Det bliver et spændende 2021.

kære partimedlemmer Efter næsten et år i Covid-19`s tegn er vi alle klar til en jul sammen med vores nærmeste (hvis vi

Styrkelse af fællesskabet!

På mødet i november 2020 i udvalget BIF (Børne, Idræts- og Familieudvalget) vedtog udvalget en ny tildelingsmodel af resurser til kommunens 6

For at dele, tryk herunder

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

SOCIALDEMOKRATIET GRIBSKOV
Bjørn Andersens Vej
3230 Græsted
Eriksson@mail.tele.dk