Solcellepark ved Hågendrup, best practice, eller kunne det gøres endnu bedre ?
Solcellepark ved Hågendrup, best practice, eller kunne det gøres endnu bedre ?
Som ny kandidat til Byrådet har jeg nydt at sætte mig ind i de spørgsmål vedrørende biodiversitet og miljø, der omfatter solcelleparken. Jeg har opsøgt mere viden om, hvordan man gør det bedst muligt. Vi skal jo bruge strøm, vi skal sikre, at der ikke er udfald, vi skal alle have en stabil strømforsyning, også selvom verden er under forandring.
I februar var der et spændende møde i København, hvor eksperter i biodiversitet præsenterede et stort arbejde omkring, hvordan de bedste på området har løst opgaven. På solcelleområdet er det anlægget ved Viuf, der ligger helt i top. Læs evt Planer for solcellepark ændrede sig, da lokale råbte op | tvSyd
Hvordan er det så med parken i Hågendrup, har man her opnået noget af det samme? Ikke på alle punkter, men arealet er også kun ca 1/5 af arealet i Jylland.
Det der er opnået i planen for parken ved Hågendrup, er: Den er placeret tæt på et el-net, der kan rumme den ekstra strøm. Den bliver placeret på konventionelt dyrket landbrugsjord, som det er hovedanbefalingen i forhold til biodiversiteten. Der vil blive dyrket økologisk på arealet, og der vil blive etableret flere forbedringer. 2 rørlagte vandløb bliver åbnet, der bliver lavet faunapassage for større, vilde dyr, og der bliver skabt sammenhæng til eksisterende §3-søer. Der vil også blive udsået hjemhørende blomster og urter på arealet, en klar forbedring for fugle og insekter.
Hvad kunne have været endnu bedre? Adgang til arealet i form afgang- og ridesti, shelter, legeplads og lignende. Området er måske for lille, og det er jo heller ikke sikkert at naboerne ville have ønsket det.
Jeg ville også gerne have haft endnu bedre natur, vandløbene måtte gerne blive genslynget, ikke bare åbnet.
Marianne Christensen, Kandidat for Liste A.
- Læst: 3384