Merforbrug på skoleområdet

Merforbruget på skoleområdet

Efter vedtagelsen af budget 2020 – 2023 er Udvalget Børne, Idræt og Familieudvalget blevet orienteret om, at der er et merforbrug på det specialiserede børneområde på 15 millioner.
Hvad er gået galt? Og hvad er de faktuelle forhold? Redaktionsudvalget har bedt mig om at give mit syn på sagen.

Fra og med skoleåret 2018/19 har man på det specialiserede område arbejdet efter tildelingsmodellen: Fælles økonomisk ansvar på tværs af skolerne.

I tidligere skoleår tildelte man penge til det specialiserede område via en central kommunal pulje, styret af et centralt visitationsudvalg.

Fælles økonomisk ansvar på tværs af skolerne indebærer, at budgettet til skolerne fordeles efter socioøkonomiske kriterier.

Budgettet er i praksis en pulje, som skolerne har fælles rådighed over. Det betyder, at skoler med overskud på SP-kontoen skal være med til at betale til skoler med underskud på SP-rammen. Overskud og underskud opgøres løbende, så skolerne kan følge udviklingen tæt.

Ved et samlet mindre forbrug for skolerne under ét, fordeles overskuddet mellem skolerne. Ved et samlet merforbrug finansieres underskuddet samlet af skolerne.

Denne måde at fordele pengene på er ganske fornuft, hvis skolelederne er indforståede med denne måde at gøre tingene på, og således budgetterer med, at de kan stå i den situation, at de skal være med til at medfinansiere stigende udgifter til det specialiserede område på andre skoler. Det er en grundlæggende forudsætning, ellers går der ”ged” i styringen af pengene på området. Og derfor er det også vigtigt med månedlige opgørelser på skoleledermøderne for at følge de enkelte skolers budgetter og skolevæsenets samlede budget og pengeforbrug på det specialiserede område måned for måned. Det er med denne model en skoleleders opgave at have styr på skolens penge til det specialiserede område dag for dag – uge for uge – måned for måned.

Styringen af pengene er en ledelsesopgave for skolelederne i meget tæt samarbejde med kommunens Administration dels som samlet gruppe med centerchefen og direktøren på området og dels som den enkelte skoleleder og hans/hendes styring af sit budget i tæt dialog med centerchefen og direktøren på området.

Børne, Idræt og Familieudvalget får orientering om forbrug af penge på det specialiserede område ved de 4 årlige budgetopfølgninger, og når der opstår pludselige afvigelser. Merforbruget på de 15 millioner er udvalget blevet gjort bekendt med ved årets 4. og sidste budgetopfølgning.

I et kalenderår arbejder Byrådet med fire budgetopfølgninger. Budgetopfølgningerne behandles i rækkefølgen: Udvalgene, Økonomiudvalget og sluttelig i Byrådet. Som noget særligt for 2019 valgte Byrådet, at der kun skulle være 3 budgetopfølgninger: 1., 2. og 4 budgetopfølgning. Den 3. blev sprunget over, da det ikke gav mening på grund af den sene kommuneaftale mellem den nyvalgte regering og Kommunernes Landsforening. Byrådet vidste ikke, hvordan denne ville påvirke det kommunale budget, idet kommunens budgetlægning skulle afstemmes og justeres til hermed.

Det er min vurdering, at Børne, Idræt og Familieudvalget må påtage sig ansvaret. Grundet en manglende 3. budgetopfølgning, et presset budgetforløb med budget 2020 – 2023, udskiftning af ledere på centrale poster på børneområdet og ikke mindst nyt formandskab i Børne- og Familieudvalget til Børne, Idræt og Familieudvalget, har radaren for økonomistyring på dette udvalgsområde ikke fungeret optimal, og derfor er der opstået et underskud på 15 millioner. Det er min vurdering.

Derfor synes jeg også, at det er godt, at vi som parti har meldt ud fra starten af, at løsningen på og arbejdet med at finde de 15 millioner skal tages i udvalget i tæt dialog med skolerne.

Mandag d. 20. januar 2020 er der ekstraordinært møde i Børne- Idræt og Familieudvalget kun med dette ene punkt på dagsordenen. Her har udvalget fået i opdrag af Økonomiudvalget at pege på løsninger. I dette indlæg til A-Posten har jeg valgt ikke at komme med en masse tal til belysning af problemet. Relevante opgørelser og tal vil blive en del af baggrundsmaterialet til det ekstraordinære møde i januar 2020. Jeg har særligt til dette møde bedt om tallene for henvisning af elever til det specialiserede område for skoleårene 2017/18 og 2018/19 og en status midtvejs i skoleåret 2019/2020.

I forbindelse med budgetforhandlingerne havde Ny Gribskov og Socialdemokratiet et fælles budgetønske om en ny tildelingsmodel på skoleområdet. Denne blev taget af bordet på grund af de massive krav om besparelser på budget 2020 – 2023. Tænker, at denne må på bordet igen dels for at sikre de mindre skolers eksistens i Gribskov Kommune og dels for fremadrettet at styre skoleresurserne mere målrettet.

Den meget centrale styring af resurserne spillede fallit under den sidste byrådsperiode, hvor det specialiserede område ekstra blev tilført et større tocifret millionbeløb for at kunne dække udgiften til det specialiserede område. Modellen med et centralt visitationsudvalg, der sidder på pengekassen, skal vi ikke gå tilbage til. Det har som sagt allerede vist, at for mange elevers retssikkerhed bliver tilsidesat – der er ikke penge nok til det specialiserede område.

Der bør arbejdes videre med en forbedring af den nuværende model, som er en decentral model, hvor pengene på det specialiserede område er lagt ud til skolerne. Udvalget bør også genbesøge delegationsretten, som bl.a. afgrænser hvem der må tage beslutninger i forhold til skolernes økonomi. Her skal vi drøfte konkret, hvem det er, der f.eks. kan tage beslutninger over skolernes inklusionspulje.

Skal vi styrke folkeskolen i en tid med begrænsede resurser, hvor alt tyder på, at antallet af elever på det specialiserede område vil stige i de kommende år, skal den enkelte skole have mulighed at arbejde med og styrke fællesskabet på skolen. Skolen har de elever, som skolen har. Gribskov Kommune har de elever, som kommunen har. Derfor bør resursen/pengene til det specialiserede område ligge ude på den enkelte skole for at kunne blive brugt bedst muligt samtidig med, at man har et fælles ansvar over for hinanden som skoler. Vi ved, at behovet for henvisning af elever til særlig undervisning er forskellig skolerne imellem. Der er forskel på elevgrundlaget mellem Bjørnehøjskolen og Gribskolen i Græsted/Esrum. Skolerne skal have mulighed for lokalt at arbejde fleksibelt med organisering og strukturer af det specialiserede område. Det styrker fællesskabet og det giver den bedste udnyttelse af de tildelte resurser (penge). Fællesskab og lokal forankring.

Mit bedste bud er, at der er en egentlig politisk afklaring på situationen, som kan bringes til beslutning på byrådsmødet i februar 2020, evt. marts 2020.

Dilemmaer i det videre forløb:

  1. Det er et dilemma, at et fælles økonomisk ansvar ikke spiller sammen med, at skolelederne er kontraktansatte, og at de individuelt bliver betragtet som skoleleder af den kommunale virksomhed (skole), som de er øverste leder af.
  2. Det er et dilemma, at i de sager, hvor skoleledergruppen ikke kan komme til enighed i forbindelse med visitationsopgaver, f.eks. på grund af lokale særinteresser/udfordringer, ligger beslutningskompetencen hos centerchefen.
  3. Det er et dilemma, at økonomien er styrende. Viden om eleverne, og ikke mindst viden om elevers faglige, specialpædagogiske, emotionelle udfordringer og behov, bør være styrende ved skoleledernes fælles opgave med tildeling af resurser til det specialiserede område, fremfor økonomiske betragtninger – som udgangspunkt. Viden om eleverne bør være grundlaget for drøftelserne om fordeling af SP-puljen. Det må ikke blive et marked, hvor den bedste forhandler trækker flest penge hjem til egen skole.
  4. Det er et dilemma, at beslutninger, der tages på grundlag af viden om elever også vil have en positiv indflydelse på den enkelte ansattes arbejdsvilkår. Med den aktuelle resurse for tildeling af SP-midler, oplever mange ansatte, at der ikke er tilstrækkelige resurser på den enkelte skole til at give alle elever det undervisningstilbud, som de retsmæssigt har krav på, idet det er de tildelte resurser, og kravet om ikke at oparbejde et merforbrug (underskud), der er styrende i tildelingsprocessen fremfor det vurderede undervisningsbehov til eleven.
  5. Det er et dilemma, at der på ledelsesposterne generelt har været stor personalegennemstrømning på skoleområdet. Viden går tabt, og nye ledere har ikke samme kendskab til/medansvar for besluttede modeller for resursetildeling, som de tidligere ledere.
  6. Det er et dilemma, at resursen til det specialiserede område ikke er stor nok – dækkende for det aktuelle behov og fremtidige behov.

 

Allan Nielsen

Byrådet (A)

More to explorer

FORMANDENS KLUMME

Velkommen tilbage fra sommerferien. Selv om Corona stadig påvirker vores hverdag har vi tænkt os at sætte fuld damp på valg-kedlerne og

For at dele, tryk herunder

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

SOCIALDEMOKRATIET GRIBSKOV
Bjørn Andersens Vej
3230 Græsted
Eriksson@mail.tele.dk