Skip to main content

Fiskeri i Gilleleje – den sidste fiskerihavn på Sjælland

Fiskeri i Gilleleje – den sidste fiskerihavn på Sjælland

Vi besøgte fiskerne på havnen i Gilleleje mandag den 25. november 2024, og der skal ikke være nogen tvivl om, at vi i Gribskov Kommune står med en stor udfordring her. Som det blev sagt: Det er den sidste fiskerihavn på Sjælland.

Fiskerne udtrykte deres bekymring over indskrænkning af fiskeriområder. Fiskeriet består hovedsageligt af garn- og trawlfiskeri – en form for fiskeri, som vi kender fra det meste af Danmark, og som vi har haft i årtier. Fiskebestanden skifter, og i dag er det hovedsageligt trawlfiskeri efter jomfruhummer, der dominerer.

Der er ingen tvivl om, at med de få kuttere (både), der er tilbage i Gilleleje, skal der ikke meget til, før fiskeriet helt forsvinder fra vores kommune. Derfor er der god grund til at råbe vagt i gevær.

Fiskeriet betyder utroligt meget for Gribskov og Gilleleje som helhed. Der er en stærk synergi mellem et aktivt, autentisk erhverv og en progressiv turisme – det går hånd i hånd. Hvis det ene forsvinder, vil turismen også komme under pres. Dermed vil der også opstå et pres på et aktivt handelsliv i og omkring Gilleleje.

Derfor vil vi i Socialdemokratiet gøre, hvad vi kan, for at få vores minister på området i tale, så det ikke er skrivebordsgeneraler, der afgør fremtiden for vores fiskeri i Gilleleje. Det er vigtigt, at vi alle trækker på vores politiske bagland, hvis vi vil sikre en fremtid for fiskerierhvervet i Gribskov.

Vi står ved en skillevej, og med min erfaring – både fra min opvækst i Hirtshals, mit arbejde i fiskeindustrien og mit arbejde med fisk både i Skagen og på Læsø – ved jeg, hvor stor betydning fiskeriet har for et lokalsamfund og for samspillet mellem erhverv og turisme.

Så kære Magnus Heunicke, havets minister: Vi vil inderligt gerne invitere dig på en kop kaffe i Gribskov, nærmere bestemt i Gilleleje, så du kan høre fra os og fiskerne selv, hvor stor betydning fiskeriet har for vores kommune.

Med venlig hilsen
Morten Dahlberg
Borgmesterkandidat, Gribskov Kommune

Andre nyheder

Oprettet: 10. januar 2025
DEBATINDLÆG: Maden og måltiderne på vores plejehjem er en vigtig del af den omsorg og værdighed, ...
Oprettet: 5. januar 2025
Initiativforslag fra Socialdemokratiet i Gribskov Til mødet i Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget...
Oprettet: 28. december 2024
Godt Nytår til alle borgere i Gribskov KommuneSocialdemokratiet i Gribskov ønsker alle borgere et...
Oprettet: 3. december 2024
Harmonisering af økonomiske vilkår mellem kommunale og private plejeudbydere Fra 2025 er det end...
Oprettet: 26. november 2024
Fiskeri i Gilleleje – den sidste fiskerihavn på Sjælland Vi besøgte fiskerne på havnen i Gille...
Oprettet: 26. november 2024
Faste Teams: En Sejr i Ældreloven Socialdemokratiet ser med stor tilfredshed, at faste teams nu e...
Oprettet: 22. november 2024
Socialdemokratiet besøger fiskerne i Gilleleje Det er et stort scoop, at Henrik Møller, medlem a...
Oprettet: 21. november 2024
Faste Teams: En Sejr i Ældreloven Socialdemokratiet i Gribskov ser med stor tilfredshed, at fast...
Oprettet: 14. november 2024
Socialdemokratiet i Gribskov siger nej til flere medarbejdere uden sundhedsfaglig uddannelse i hj...
Oprettet: 12. november 2024
Etagebyggeri i Gribskov kommune  Vi hører fra flere partier i Gribskov byråd, at de ikke ønsker ...