Socialdemokrater i Gribskov arbejder for velfærd og tryghed

ET RETFÆRDIGT DANMARK

Vi vil have bedre dagtilbud og skoler, skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse og sikre en tryg alderdom for alle. Det mener også vores nyvalgte folketingsmedlem Nick Hækkerup. Se mere på http://www.nickhækkerup.dk

I Danmark står vi sammen. Vi er stolte af vores velfærdsmodel. Den skaber tryghed, retfærdighed og muligheder for den enkelte med et stærkt fællesskab som fundament. Men vores velfærd er i disse år presset på flere fronter. Vi bliver som befolkning hele tiden ældre. Dertil kommer stigende medicinudgifter og flere med kronisk og psykisk sygdom. Samtidig er kvaliteten i den offentlige sektor ikke god nok på alle stræk. Som når der er ældre, der ikke får den omsorg og pleje, de har brug for, på grund af travlhed. Når der er for få pædagoger i børnehaven. Og når vi ser markante forskelle i danskernes sundhed – også når det gælder vores børn.

Hvis vi vil, har vi råd til et velfærdssamfund, der er trygt for alle. De sidste mange års reformer har skabt et råderum i dansk økonomi. Regeringen vil bruge pengene på at lette skatten for de få. Vi mener, de skal komme os alle til gavn.

Socialdemokratiets prioriteter er klare: Velfærden kommer først.

Hillerød kredsens Folketingsmedlem
Nick Hækkerup

SOCIALDEMOKRATIET GRIBSKOV
Bjørn Andersens Vej
3230 Græsted
Eriksson@mail.tele.dk