ACONTO

Skrevet af Folketingsmedlem Hækkerup
Jeg er helt ærligt lidt forarget 😠
Det bliver lidt langt, men jeg håber, du vil læse med:
Forbrugerrådet Tænk har rettet kritik mod elselskaberne for at ‘låne penge af forbrugerne’ ved at opkræve for meget aconto. Skal de store selskaber virkelig sidde på forbrugernes penge i månedsvis? Det synes jeg ikke er rimeligt.
Det er ikke rimeligt, at energiselskaberne i en krise, hvor folk er voldsomt pressede på pengepungen, opkræver for meget aconto, når de tilmed ikke oplyser om muligheden for i stedet at kunne betale for ens faktiske forbrug. Forbrugerne skal ikke agere bank for elselskaberne, og så midt i en økonomisk krise!
Vi står i en tid, som ikke ligner noget andet, jeg har oplevet i min levetid. Rigtig mange er hårdt økonomisk pressede. Bange for om de kan få enderne til at mødes. Om de kan betale regningerne. Om de kan få mad på bordet måneden ud.
Derfor kalder den her tid også på at holde hånden under dem. Dem der ikke har luft i økonomien til først at få de penge tilbage om et halvt år, som de har betalt for meget.
Samtidig er prisen på el steget, regningen er steget markant og for flere er den mangedoblet. Og selvfølgelig er prisen afgørende, men i en tid, hvor mange kæmper for at få budgettet til at gå op og lever måned til måned, betyder det immervæk noget, om man skal betale det, man faktisk bruger, eller om man også skal lægge ud for store selskaber.
De fleste elselskaber har muligheden for at man kan betale for sit faktiske forbrug - de reklamerer bare ikke med det. Det synes jeg faktisk er tenderende til usympatisk.
Derfor har jeg også tænkt mig at tage det op med mine politiske kollegaer - for vi skal passe på forbrugerne, der let kan blive klemt af store selskaber i en kold og svær tid.
I kan finde link til artikel om det i kommentarsporet. Og så skal der også lige lyde et glædelig bagjul og godt nytår herfra 🥳

Andre nyheder

Bevar Søborgbussen linje 363!

Oprettet: 8. marts 2023
Noget tyder på, at en vigtig busforbindelse i Gribskov Kommune er i fare; linje 363. Besparelser ...

Røgfri offentlige zoner

Oprettet: 5. marts 2023
 Kommunale røgfrie områder i Gribskov På byrådsmødet 28/2-23 skulle vi alene beslutte, om d...

Skal vi skrue op for varmen, og saunaen?

Oprettet: 22. februar 2023
Skal vi skrue op for varmen, og saunaen. Vi går imod lysere og varmere tider, men betyder det at...

Vores politik er begyndt at bære FRUGT

Oprettet: 22. februar 2023
Vores politik er begyndt at bære FRUGT De politiske beslutninger vi igennem de senere år har tag...

Mere liv i Tisvildeleje

Oprettet: 19. januar 2023
Bopælspligt Tisvildeleje Klima Teknik og Miljøudvalget Socialdemokratiet i Gribskov har bakket o...

Læreruddannelse til Hillerød

Oprettet: 17. januar 2023
DAGENS BEDSTE NYHED 👏 Jeg har en god nyhed at dele med jer: uddannelses- og forskningsministeren...

Godt nytår 2023

Oprettet: 2. januar 2023
Kære alle i Gribskov. Den socialdemokratiske byrådsgruppe vil ønske dig og din familie et godt n...

NY REGERING

Oprettet: 27. december 2022
DANMARK HAR FÅET EN NY REGERING En regering, som er fast forankret omkring midt...

ACONTO

Oprettet: 27. december 2022
Jeg er helt ærligt lidt forarget Det bliver lidt langt, men jeg håber, du vil læse med: ...

FACEBOOK LOGO 200x

SOCIALDEMOKRATIET I GRIBSKOV
Formand
Allan Nielsen  
Telefon: 2349 2205

Webdesign Mette Tolstrup
Mediegruppen

Udbyder
Forfra Webdesign
En del af Moesborg NET-UP