Den nære velfærd skal styrkes mener Mikkel Andersen

I Socialdemokratiet er vi godt i gang med debatten frem mod kommunevalget i 2021. Vi vil udarbejde en plan, der indeholder de Socialdemokratiske mål frem mod 2030.
Allerede her ved den igangværende justering af budget 2020-2021 arbejder vi på for at lægge de første sten frem mod vores mål på den nære velfærd udtaler Mikkel Andersen.
Demensområdet kræver et større fokus, derfor vil vi foreslå en evaluering af den besluttede demensstrategi således at vi kan komme tættere på hvordan vi fremover sikre en ordentlig og kvalificeret pleje af borgere med demens. Det betyder samtidig, at der skal afsættes midler til at medarbejderne får de optimale kompetencer til at løse plejeopgaven. Samtidig må vi se på om den forebyggelse vi gennemfører, er tilstrækkelig eller om vi også her skal løfte kvaliteten. En drøftelse af demensområdet skal ske i tæt samarbejde med de pårørende, de frivillige og de ansatte.
Administrationen har lagt op til besparelser på vores dagpleje. Det mener vi i Socialdemokratiet ikke er den rigtige vej at gå. Vi mener det er vigtigt at Gribskov kommune har forskellige tilbud for at vi også fremadrettet er en attraktiv kommune for børnefamilier. Her mener vi at dagplejen har en vigtig rolle og det er derfor vi synes at besparelserne er uhensigtsmæssige. Vi ønsker også at se på vores folkeskole. Vi er imod at spare på 10. klasserne og vi vil også se nærmere på de specialetilbud vi har for børn og unge der ikke kan indeholdes i den almindelige undervisning uden støtte.
Jeg mener at det er vigtigt at vi i højere grad efteruddanner vores medarbejdere indenfor velfærdsområderne i Gribskov kommune. Udover at det er med til at løfte serviceniveauet og dermed velfærden, er efteruddannelse også et positivt redskab til at fastholde vores kompetente medarbejdere og samtidig er med til at sikre at Gribskov kommune fremadrettet bliver en attraktiv arbejdsplads. At iværksætte efteruddannelse og sikre et bedre arbejdsmiljø er selvfølgelig ikke gratis, kommunen bør afsætte en pulje til en sådan indsats.
Når vi ser på anlægssiden, er det vigtigt for os, at vi tænker den nære velfærd, klima, miljø og arbejdspladser i de forslag vi fremlægger. På nuværende peger vi på investeringer i en stiplan, kystaktiviteter, renovering af skoler med mere. Jeg mener bl.a. at det er på høje tid at skolen i Græsted får et løft
For os i Socialdemokratiet er det altafgørende at vi får en stabil økonomi og balance i budgetterne i de kommende år, så vi kan opfylde vores politiske mål slutter Mikkel Andersen.