Socialdemokraterne i Gribskov er med i en ny konstituering

Socialdemokratiet er med i den nye konstituerings-aftale.

Borgmester Anders Gerner Frost har i et stykke tid arbejdet på at ændre den eksisterende konstituerings-aftale, og har i den forbindelse inviteret partiet Venstre med i en ny konstituerings-aftale.

Socialdemokratiet pegede i 2017 på Anders Gerner Frost som borgmester, bl.a. for at kunne gennemføre vores valgløfter i videst muligt omfang. Ét af Socialdemokratiets valgløfter var og er en hjemtagning af ældreplejen til kommunalt regi.

Vi har nu seriøst forhandlet med de andre partier om at fortsætte i en ny fælles konstituerings-aftale, og har besluttet os til at deltage. Vores forudsætninger for at indgå i den nye konstellation er fortsat at have indflydelse og mulighed for at arbejde med vores mærkesager, herunder at sikre hjemmesygeplejen på kommunale hænder og en offensiv beskæftigelsesstrategi på nuværende budgetgrundlag.

Vi vil fortsat lægge os i selen og arbejde hårdt for vores vælgere – deres ønsker og behov.

De vigtigste områder er hjemme- og ældrepleje til de borgere, der har behov, en velfungerende visitation, sygepleje til de borgere der har behov, et grønt Gribskov Kommune, velfungerende folkeskoler, ordentlige uddannelsesmuligheder, attraktive vilkår for børnefamilier samt at skabe et tidssvarende miljø for nye virksomheder og som følge heraf nye arbejdspladser.

Allan Nielsen                                                       Ole Mortensen

Gruppeformand                                                 Formand

Medlem af Byrådet (A)                                     Socialdemokratiet i Gribskov

More to explorer

1. maj hilsen fra Pia Foght

På nær et enkelt år under krigen har Socialdemokratiet i 130 år i fællesskab fejret 1. maj og sunget ”Når jeg ser

Nyt fra gruppeformand Pia Foght

I denne meget forunderlige tid, hvor vi ikke kan mødes og tale politik håber jeg i alle har det godt. Denne tid

For at dele, tryk herunder

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

SOCIALDEMOKRATIET GRIBSKOV
Bjørn Andersens Vej
3230 Græsted
Eriksson@mail.tele.dk