Socialdemokratiet vil styrke kvaliteten i den nære velfærd.

Budskabet fra Socialdemokratiet i 2017, var velfærd først. Vi vidste godt at plejeområdet var presset igennem flere år. Som parti har vi derfor ved hvert budgetforslag siden 2007, haft forslag om forbedringer på den nære velfærd. Specielt plejeområdet har været under pres hvert år, af forskellige årsager.
En af de grundlæggende problemer har været at prisen på plejeopgaver, både når vi taler om hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre som fra starten har været sat alt for lavt. Vi kender problemerne plejeområdet har været igennem, hvor private plejefirmaer havde givet en pris, som alle burde vide at de ikke kunne løse opgaverne for. Det betød mange konkurser og endte med at kommunen måtte opsige kontrakten med Attendo. Da vi gik med i konstitueringen med Nyt Gribskov efter valget i 2017, kunne vi godt se, at der ikke ville være midler nok, derfor bakkede vi op om en skatteforhøjelse, som kom med i budgettet for 2018.

Nu er det sådan, at en skatteforhøjelse først slår fuldt igennem efter 3-4 år. Kommunen har også været underlagt de præmisser at de midler der er tilført via bloktilskud og kommuneaftaler ikke tidligere har taget højde for den demografiske udvikling. Det betød at godt nok fik vi tilført flere midler som vi kunne bruge til at forhøje serviceloftet, men samtidig kunne vi konstatere at vi fik flere ældre der havde behov for hjælp og derfor måtte vi dele de midler der var til rådighed ud til flere og dermed blev den samlede service forringet på hele velfærdsområde. Det er en af årsagerne til at vi i Socialdemokratiet har haft stort fokus på forebyggelse, så flere borgere ville blive i stand til at klare sig uden hjælp. De besparelser vi har set, på både ældreområdet og på børn- og unge området, fremkommer jo på grund af at der har været brugt flere penge end der var afsat eller været til rådighed. Vi er en af de kommuner der har brugt flere midler (end vi har haft til rådighed) til service.
Via aftalen mellem regering og KL fastlægges kommunernes serviceramme og overskrider man den, kan man blive straffet. Socialdemokratiet i Gribskov er fuldt ud opmærksom på, at de ældre er blevet flere og ældre. Antallet af ældre over 80 år stiger og det presser kommunen i forhold til hjemmepleje og hjemmesygeplejen samt på spørgsmålet om plejehjemspladser. Vi ser også at antallet af demente borgere stiger hvilket stiller store krav til pleje og omsorg, både for de ramte og deres pårørende.

Socialdemokratiet forstår godt at alle de forandringer der er sket i plejen, også efter at kommunen har hjemtaget de fleste opgaver i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen har givet et problem med de ansattes arbejdsmiljø. Derfor har vi et stærkt fokus på at vi får arbejdsmiljøet højt på dagsorden. Et bedre arbejdsmiljø er simpelt hen en betingelse for at vi kan fastholde og tiltrække nye medarbejdere.

I Socialdemokratiet er vi ved at udforme en politisk ramme for hvordan vi ser udviklingen i Gribskov de kommende 10 år. Her vil den nære velfærd, klima og miljø blive prioriteret højt.
Vi vil fortsætte med at arbejde for at vi får en stabil økonomi der sikrer at vi kan løfte kvaliteten i forhold til den service vi stiller til rådighed for borgerne, især på ældreområdet.  

Vi vil efter sommerferien fremlægge denne 10 års plan, så borgerne er oplyst om hvad Socialdemokratiet vil arbejde for i et kommende byråd.

Mikkel Andersen (S) Borgmesterkandidat

More to explorer

Formandens klumme

Hej Jeg håber du og din familie er kommet godt igennem nedlukningen, snart vaccineres og at vi alle kan mødes offline og

Tak for tilliden

Tak for tilliden ved valget som kandidat for Socialdemokratiet til det kommende kommunalvalg.Jeg synes vi har et stærkt og bredt kandidatfelt med

For at dele, tryk herunder

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

SOCIALDEMOKRATIET GRIBSKOV
Bjørn Andersens Vej
3230 Græsted
Eriksson@mail.tele.dk