Stram økonomi svækker udviklingen

Af Carsten Eriksson formand for Gribskov Øst
Som bekendt indgik vi jo sidste år i.f.m. konstitueringen, at kommunens økonomi den gang skulle strække sig over 2 år for derigennem at kunne tilrettelægge et bedre budget og regnskab. Regnskabet i år vil komme til at vise et underskud. Det vil desværre svække vores muligheder for at ”få drev” i vores kommune. Det endelige tal får vi jo først sidst på året eller lige i starten af næste år. Vi skal nok ikke forvente megen hjælp i KL (Kommunernes Landsforening) til at løse den problematik.

Desværre ser vores muligheder for at løse nogle af vores kommende økonomiske udfordringer skidt ud. Vi står overfor en besparelse (har nu hørt det ord i 25 år ved hver budgetlægning) på ca. 60 mio.. Dertil skal lægges et ukendt millionbeløb ved etablering af en kommunal hjemmepleje.

Da vi igennem 15-16 års besparelser er nået ”ind til benet” – oven i købet er ved at gnave i benet – er der ingen tvivl om, at vi er nået dertil, hvor vores velfærd ikke bare er under pres, men vil blive reduceret på mange områder. Og her kommer så det svære valg for os socialdemokrater: ”hvad vil vi være med til at bære igennem – for så senere at stå til ansvar overfor vores vælgere og andre borgere i.f.t. vores valgprogram ?”. Vi har lavet en aftale om et to-årigt budget og regnskab, som binder os for året 2020 – altså et underskud i år på 20-30 mio. samt et underskud på 60-80 mio. i 2020, selvom vi finder en reduktion for året 2019.

På et orienteringsmøde for byrådet og særlige valgte partimedlemmer forleden på Rådhuset blev det uendeligt klart, at Udligningsordningen mellem kommunerne er den store synder på kommunernes budgetter og regnskab. Alene Gribskov skal aflevere 330 mio.  til eksempelvis Ishøj, Brøndby, Mors og Lollands kommuner, selvom disse kommuner har en større ydelser til borgerne for ældre og børn end Gribskov. Det er fuldkommen galimatias, hvilket jeg så også igen i år vil påpege overfor vores statsminister på den kommende kongres – ligesom sidste år. Der skal laves en helt ny udligningsmodel.

Hvis jeg må fremkomme med et enkelt ønske til budget 2020, skal jeg fremføre følgende: Ved Gribskov Gymnasium er der opført en form for studenter-/ungdoms-boliger til en del ”veletablerede unge”. For mig vil det være naturligt, at vi investerer i andre unge mennesker i kommunen med ungdomsboliger, så vi kan fremme en lyst til, at ungen kan tage en uddannelse af anden art end gymnasiet, samtidig med at de har råd til at flytte hjemmefra.

Foreløbige mødedatoer i Gribskov Øst:

Åbne bestyrelsesmøder i lokale 219 i Gillelejehuset på Birkevang fra 19,00-21,00 –

23. september – 28. oktober – 18. november

Andre Østarrangementer og aktiviteter vil blive udsendt i A-posten.

More to explorer

Styrket indsats for unge over 30 år.

Beskæftigelse og unge Af Mikkel Andersen formand for Beskæftiglses og ungeudvalget. Sidste år var beskæftigelseområdet igennem hårde besparelser, som konsekvens af det,

Sikring af skolerne i lokalsamfundet

 Sikring af folkeskolen i lokalsamfundet Med budgetforliget fik vi sikret, at de mindre lokalsamfund Blistrup, Ramløse, Tisvilde og Esrum fortsat beholder deres

For at dele, tryk herunder

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

SOCIALDEMOKRATIET GRIBSKOV
Bjørn Andersens Vej
3230 Græsted
Eriksson@mail.tele.dk