En folkeskole med virkelighedens rammer

Her i august måned vender elever og lærere tilbage efter sommerferien – solbrændte, glade og med fornyet energi. Forhåbningerne til det nye skoleår er store. Og sådan bør det også være!

Men hurtigt melder virkeligheden sig: Der mangler økonomi i folkeskolen.

I dag går omtrent en fjerdedel af skolens samlede budget til specialtilbud og til elever med en diagnose. Det er nødvendigt – og helt legitimt. Men det betyder også, at økonomien i de almindelige klasser bliver presset.

Hvis folkeskolen skal lykkes med sin kerneopgave – undervisning, læring og trivsel – så skal der tilføres mere økonomi til almenområdet: 1. Flere to-lærertimer. 2. Økonomi til AKT-lærere (Aktivitet, Kontakt og Trivsel). 3. Efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger.

Mange elever trives ikke i folkeskolen i dag, fordi de mangler de nødvendige menneskelige og faglige forudsætninger for at kunne forbedre sig. Elevernes selvtillid - det at tro på sig selv og anerkendelse af hver enkel elev fra nærværende lærere, der har tid til opgaven, er afgørende for at lykkes med undervisningsopgaven. 

 Der mangler økonomi. Som det er nu, er det typisk de fagligt svage elever i almenklasserne, der ender som sorteper. Diagnosebørnene hjælpes med specialtilbud og individuelle indsatser, de velstillede elever hjælpes af deres forældre (hvis forældrene da ikke allerede har flyttet dem til en privatskole), og de fagligt svage elever i almenklasserne falder igennem, fordi der mangler tid og økonomi til den samlede undervisningsopgave.

 Derfor skal vi investere i det, der virker: Flere to-lærertimer, flere AKT-lærere i folkeskolen og ikke mindst mere efter- og videreuddannelse af lærerne.

 Det er ikke nok at lægge mere frihed og selvbestemmelse ud til skolerne – det giver ikke mere økonomi. Det kan give noget andet, f.eks. jobtilfredshed, men det giver ikke mere økonomi.

Vi skal investere mere i vores folkeskoler!

Allan Nielsen

Byrådskandidat (A)