Når børnene svinger skoletasken
Når børnene svinger skoletasken
Når børnene svinger den røde skoletaske over skulderen, skal det være med lyst, nysgerrighed og mod på dagen.
Skolen skal være et sted, hvor børn trives, lærer og bliver set.
Som kandidat for Socialdemokratiet vil jeg arbejde for en folkeskole, hvor alle børn har mulighed for at lykkes – uanset baggrund og forudsætninger.
Vi skal give lærere og pædagoger gode rammer, efteruddannelse og tid til at samarbejde om børnene.
Socialdemokratiet i Gribskov har afsat midler til at renovere vores skoler, så børn og personale får et ordentligt arbejdsmiljø i hverdagen.
Vi skal styrke tolærerordninger, så der er tid til den enkelte elev – og sikre, at alle børn bliver mødt med forståelse og støtte, også dem, der har det svært.
Der er fortsat for mange børn, som ikke går i skole, og det kræver, at vi tør se på vores specialiserede tilbud og lave løsninger tæt på barnet.
Et godt skoleliv kræver også forældreopbakning og fællesskab.
Når skolen og hjemmet arbejder sammen, får børnene de bedste muligheder for at trives og lære.
En stærk folkeskole giver børnene glæde ved at lære – og et fundament for hele livet.
- Læst: 1855