Skip to main content

Vores høringssvar vedr. stationer og trinbræt på lokalbanen

Skrevet af Allan Nielsen
Høringssvar vedrørende Udviklingsplan for 2026 – 2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden

Socialdemokratiet i Gribskov har på bestyrelsesmødet den 4. september 2024 behandlet Udviklingsplanen for 2026 – 2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden og har følgende indstilling og bemærkninger:

Socialdemokratiet kan ikke støtte forslag, der indebærer forringelser i form af færre stop ved en række mindre stationer og trinbrætter. Mange borgere i de små lokalsamfund er afhængige af lokalbanen, som udgør deres livsnerve. Det er essentielt, at lokalbanerne ikke blot opretholdes, men også udbygges, så alle borgere har mulighed for at rejse med tog og bus. Offentlig transport skal være det naturlige førstevalg for borgerne. En stabil og velfungerende lokalbane bidrager til at skabe en fællesskabsfølelse i de små lokalsamfund.

For ældre, borgere med handicap, unge under uddannelse samt familier, der har valgt at bosætte sig i mindre bysamfund, er adgang til offentlig transport med regelmæssig og stabil drift afgørende. En velfungerende lokalbane gør kommunen mere attraktiv at bo i. Uden offentlig transport i de mindre lokalsamfund risikerer vi affolkning, da borgerne vil fravælge disse områder, hvilket kan føre til, at de små byer gradvist dør ud.

Manglen på gode transportmuligheder vil desuden påvirke kommunens evne til at tiltrække nye borgere samt fastholde nuværende borgere, der pendler til arbejde og uddannelse. Forringelser i transportmulighederne vil få store negative konsekvenser for bosætningen i kommunen og vil være uacceptabelt over for borgerne i lokalsamfundene. En væsentlig del af udviklingen af offentlig transport er at sikre regelmæssig og stabil drift, også i de mindre lokalsamfund. Færre stop og nedlæggelse af trinbrætter udgør en væsentlig serviceforringelse.

Ved politisk beslutning om nedlæggelser af Trinbræt og lokalstationer, skal der indsættes busser som et alternativ. Busserne bør køre med tilstrækkelig frekvens og dække behovet i de tidsrum, hvor togdriften nedsættes eller ophører.

For borgerne i Gribskov Kommune, bør togdriften udvides med kørsel til de sene aftentimer. For borgere, der har været i København og vil hjem, er det problematisk at køre med lokalbanen, f.eks. til Gilleleje, mindre de tager fra København allerede ved 22.00-tiden.

Vi anerkender planens fokus på indkøb af nye batteritog, som vil være en fordel for den samlede togdrift. Denne ændring vil på sigt bidrage til en mere stabil og økonomisk bæredygtig togdrift. Elektrificeringen af tog- og busdriften er en vigtig del af samfundets grønne omstilling, og Socialdemokratiet støtter fuldt op om denne indsats.

Endelig anerkender Socialdemokratiet, at der arbejdes på en forbedret plan for stationerne, som skal omfatte bedre passagerinformation, bænke, læskure m.m., for at gøre ventetid og ophold på stationerne mere brugervenlige end de er i dag.

Socialdemokratiet i Gribskov opfordrer til, at region Hovedstaden aktivt arbejder for at sikre en tilgængelig, stabil og bæredygtig lokalbane, der understøtter livet i de små lokalsamfund.

På vegne af bestyrelsen for Socialdemokratiet i Gribskov, 
Allan Nielsen  
Formand, Socialdemokratiet i Gribskov

Andre nyheder

Oprettet: 22. november 2025
Af hjertet tak for opbakningen og tilliden. Som vi omsætter til indflydelse i det nye byråd. Vi kæm…
Oprettet: 18. september 2025
Pressemeddelelse Socialdemokratiet i Gribskov: Et grønt og velfærdsorienteret budget for Gribskov…
Oprettet: 11. september 2025
Kulturhavnen i Gilleleje blev til i 2016 som et resultat af et stærkt lokalt ønske om at skabe et…
Oprettet: 8. september 2025
Kommuneplan med bred opbakning.  Jeg er meget tilfreds med, at vi i Socialdemokratiet kan bakke op…
Oprettet: 19. august 2025
Trivsel og rammer for vores skole Det glæder mig, at der bliver sat fokus på vores børns trivsel…
Oprettet: 4. marts 2025
  Det glade vanvid Vi sidder måbende og lamslåede i byrådet. Ja, sådan kunne je…
Oprettet: 13. februar 2025
Ansvar kræver handling – ikke passivitet Det Konservative Folkepartis indlæg om Bakkebo Plejecente…
Oprettet: 3. december 2024
Harmonisering af økonomiske vilkår mellem kommunale og private plejeudbydere Fra 2025 er det endel…
Oprettet: 21. november 2024
Faste Teams: En Sejr i Ældreloven Socialdemokratiet i Gribskov ser med stor tilfredshed, at faste…
Oprettet: 12. november 2024
Etagebyggeri i Gribskov kommune  Vi hører fra flere partier i Gribskov byråd, at de ikke ønsker et…