
Akutbiler og akutberedskabet,- hvad er fakta
Som flere af jer sikkert har bemærket, har jeg haft et læserbrev i diverse medier, hvor jeg blandt andet går i rette med Moderaterne for at misinformere borgerne i Gribskov Kommune og skabe utryghed omkring Akutberedskabets indsats i kommunen. De hævder bl.a., at det går dårligere med at få hurtig og rettidig hjælp fra Akutberedskabet, når der er behov for akut hjælp, ikke mindst efter dagambulancen er flyttet.
Det er simpelthen IKKE rigtigt, og de kan ikke dokumentere deres postulat.
Ingen i Regionsrådet ønsker dårligere adgang til akut hjælp for borgerne i Gribskov Kommune — tværtimod. Når data fra Akutberedskabet tillige viser, at borgerne i Gribskov Kommune generelt får langt hurtigere hjælp fra Akutberedskabet i 2024 end før omlægningen af Akutberedskabet i 2023, så er det da påfaldende, at nogle gør alt, hvad de kan, for at kvæle de gode nyheder. Det kan jo øge trygheden for borgerne.
Derfor dette lidt længere indlæg, hvor jeg både forklarer og dokumenterer, hvordan omlægningen af Akutberedskabet i Region Hovedstaden rent faktisk har forbedret responstiderne i Gribskov Kommune generelt og i særdeleshed i Gilleleje.
Jeg vedhæfter link til dokumentation for det, jeg skriver, i bunden af indlægget i form af spørgsmål 074-078, som jeg har fået svar på fra Region Hovedstadens Akutberedskab. Så kan I ved selvsyn se, at akutindsatsen ER blevet markant bedre generelt i Gribskov Kommune, herunder læse, hvad organiseringen af Akutberedskabet består i.
Hvad består Akutberedskabet af – og forskellige definitioner og begreber:
I Akutberedskabet opererer man med 3 professionelle akutenheder, når vi taler om responstider: ambulancer, akutlægebiler og akutbiler.
Akutberedskabet beregner responstiden fra det tidspunkt, en opgave sendes til disponering (hos en disponent i vagtcentralen) første gang — og indtil den første professionelle præhospitale enhed (ambulance, akutbil, akutlægebil) er fremme ved hændelsesstedet.
(Den mediane responstid, som fremgår af dokumentationen, er en gennemsnitlig statistisk opgørelse af responstiden, hvor der tages højde for udsving i data og derfor gør tallene mere sammenlignelige over tid.)
Før 2020 opgjorde de forskellige regioner responstiderne forskelligt. EFTER 2020 har man ensrettet rapporteringen af responstiderne mellem regionerne, så de nu opgøres på samme måde i alle regioner. Ikke mindst fordi regionerne skulle leve op til en nationalt vedtaget bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet.
Du kan læse mere om dokumentationen for denne ændring i sag 10 Læs sagen her
og på Retsinfo: Læs informationen her
Derfor skelnes der ikke længere mellem, om det er en akutbil, en akutlægebil eller en ambulance, som kommer først frem til hændelsesstedet. Det er dog sådan, at der ved alle A-kørsler (akut udrykning) altid sendes en ambulance afsted. Akutbilen varetager primært ikke-livstruende opgaver, men kan supplere ambulancerne ved akut livstruende opgaver.
I de situationer, hvor akutbilen kommer først til hændelsesstedet, fordi den er tættest på hændelsen, ja, så indleder paramedicineren fra akutbilen den livsreddende behandling og gør patienten klar til transport. Fuldstændigt som ambulancepersonalet ville gøre. Er det hjertestop, så er det jo underordnet, hvem af de professionelle enheder der kommer først, når alle 3 kan iværksætte samme kvalitative livsreddende behandling. Her er det tiden, der tæller.
Paramedicineren i akutbilen medbringer ligesom ambulancerne livsreddende udstyr. Paramedicinerne i akutbilen har også samme uddannelse som paramedicineren i ambulancerne og direkte adgang til support fra Akutberedskabet og læge. Så det er same, same, om det er akutbilen eller ambulancen, der kommer først og påbegynder den akutte livsreddende behandling. Det springende punkt er transporten, hvis der er brug for en sådan efterfølgende.
Er der IKKE brug for efterfølgende transport, og det er der i mange situationer ikke, kan ambulancen hurtigere frigives til andre livstruende opgaver. Er der brug for transport, ja, så er patienten måske allerede gjort klar til transport. Det giver hurtigere behandling og en bedre ressourceudnyttelse.
Gav dagambulancen bedre responstider i Gribskov Kommune og i Gilleleje?
Et af Moderaternes postulater er, at responstiderne var bedre, da der var 2 ambulancer i Gilleleje. Jeg forstår godt, at mange tænker, at 2 ambulancer i Gilleleje må da give et bedre beredskab end 1.
Sådan er det bare ikke. Der var nærmest tale om en falsk tryghed.
Den tidligere dagambulance var nemlig ofte svær at bemande grundet mangel på reddere. Desuden var den tit ude af kommunen på andre opgaver. Så før 2023 var det ofte kun døgnambulancen, som var disponibel i Gilleleje. Når så døgnambulancen var ude til en hændelse, så måtte andre vente. Forståeligt nok påvirkede det ofte responstid negativt. Denne basestruktur var bl.a. en af årsagerne til, at det var svært at løfte responstiderne op på det fastsatte servicemål på 93% i Gribskov Kommune og i Gilleleje. Gribskov var ikke den eneste kommune, som stod i den situation.
Det var ikke holdbart, når vi taler lighed i sundhed. Derfor vedtog Regionsrådet en ny organisering af den akutte beredskabsindsats, som blev implementeret i 2023. Formålet var en bedre udnyttelse af den samlede kapacitet i Akutberedskabet og at løfte den akutte beredskabsindsats op på servicemålet på 93% de steder i regionen, hvor responstiderne var utilfredsstillende.
Med den nye organisering af Akutberedskabet flytter man i dag beredskaberne derhen, hvor behovet er, uafhængig af den base ambulancen tilhører. Så der kan i nogle situationer godt være op til fx 5 ambulancer i Gribskov Kommune, hvis behovet tilsiger det. Desuden indsatte vi i forbindelse med omorganiseringen 3 nye akutbiler i Region Hovedstaden, herunder i Gribskov Kommune, hvor der var et særligt stort behov for at optimere responstiderne. Den nye organisering er beskrevet mere indgående i spørgsmål 074 i nedenstående link. Læs mere her
Er responstiderne så forbedret i Gribskov Kommune og i Gilleleje med omlægningen i 2023?
Svaret er JA.
I Akutberedskabets svar på spørgsmål (074 -078) fremgår det af data under spørgsmål 074, at både andelen af A-kørsler fremme indenfor 15 min og den mediane responstid generelt er blevet forbedret i Gribskov Kommune med omorganiseringen.
Responstiderne for A-kørsler (akutte udrykninger) i Gribskov kommune har generelt forbedret sig markant fra 2021 til 2024, både for hele kommunen og specifikt i Gilleleje. Den procentdel af A-kørsler, der ankommer inden for 15 minutter, er steget fra 91,1 % i 2021 til 95,6 % i august 2024. Samtidig er median responstiden faldet fra 08:40 til 07:33, hvilket indikerer hurtigere ankomsttider for akutte udrykninger.
I Gilleleje er forbedringerne endnu mere udtalt, hvor andelen af ambulancer, der når frem inden for 15 minutter, er steget fra 89 % i 2021 til omkring 95 % i 2024, med en median responstid på cirka 5 minutter. Dette sker trods en stigning i antallet af hændelser og uden at ændringer i opgørelsesmetoden kan forklare forbedringerne, som reelt viser en hurtigere respons.
Selvom resultaterne generelt er positive, er der stadig områder som Vejby og Dronningemølle, hvor servicemålet på 93 % endnu ikke er nået, trods forbedringer. For at afhjælpe dette planlægger Regionsrådet at flytte akutbilen fra Helsinge til en mere centralt placeret lokation i Græsted, som forventes at forbedre responstiderne yderligere, især i de østlige og kystnære områder.
Du kan finde detaljerede oplysninger i spørgsmål 074-78 på følgende link: [Region Hovedstaden - Spørgsmål og svar til budgetprocessen 2025]