Fie Hækkerup - Vores børn er det vigtigste, vi har.
Vores børn er det vigtigste, vi har.
Der findes kun et barn som er det vigtigste i verden, og enhver forælder har netop det barn. Derfor skærer det i hjertet, når der er børn, som ikke har det godt. Som står udenfor fællesskabet, og som har ondt i livet. Nogle så meget, at de ikke kan komme i skole. De skal kunne regne med, at de kan få den hjælp, de hver især har brug for. Så de igen kan trives og blive en del af fællesskabet.
Og vores børn kan ikke selv vælge, om der er voksne nok. Til at give et kram i løbet af dagen i børnehaven. Til at hjælpe med opgaven i skolen. Pædagoger og lærere nok til at vores børn kan trives og lære. Vores børn er det vigtigste, vi har. Og de fortjener voksne, som ser dem og hjælper dem. Man skal som forælder være tryg ved at aflevere sine børn. Og børnene skal være glade for hverdagen.
- Læst: 1137