Generelt

Kommunalisering af det grønne område i Gribskov

Hvor blev besparelserne af?

På byrådsmødet den 20. april 2026, punkt 45 på dagsordenen, debatterede vi et forslag om at tage en mindre del af det udliciterede grønne område hjem i kommunal drift. Forslaget var et kompromis, da flere af os reelt ønskede en langt større hjemtagning. Årsagen er enkel: Kvaliteten af den nuværende drift lever ikke op til det niveau, som borgerne i Gribskov med rette kan forvente.

Debatten bølgede frem og tilbage, men særligt én ting bed jeg mærke i. Der blev redegjort for, hvor mange millioner kommunen gennem årene angiveligt har sparet gennem den fulde udlicitering. Det naturlige spørgsmål er derfor: Hvor er alle disse millioner blevet af? Oplever borgerne i Gribskov en tilsvarende forbedring i servicen?

Besparelser uden løft af velfærden

Ser vi på vores store velfærdsområder, ligger Gribskov ikke markant – eller bare nævneværdigt – over landsgennemsnittet i serviceniveau. De sparede millioner er altså ikke endt i vores skoler, institutioner eller hos vores udsatte og ældre borgere.

Når vi – særligt på den røde fløj – argumenterer for bedre velfærd, bliver vi konsekvent mødt med henvisninger til serviceloftet. Det må vi åbenbart ikke udfordre. Samtidig får vi at vide, at vi kunne have fået en mere funktionel og kvalitetspræget model på det grønne område, hvis vi blot havde kunnet finde yderligere 500.000 kroner. Det blev afvist som helt umuligt. Derfor må spørgsmålet stilles igen: Hvor er alle de sparede millioner blevet af?

Et første skridt i den rigtige retning

Der skal dog ikke herske tvivl om, at vi er glade for dette museskridt, som går i den rigtige retning. Vores bekymring er naturligvis, at hjemtagningen er så begrænset, at vi risikerer ikke at opnå den kvalitet og succes, som er afgørende for projektets fremtid. Alligevel er det positivt, at der var bred politisk opbakning – for dette er trods alt det første skridt.

Sund konkurrence mellem private aktører og kommunal drift kan være en styrke. Men denne balance har været fraværende i Gribskov i årtier. Det ændrer sig nu – og det er i sig selv et fremskridt.

Med venlig hilsen
Morten Dahlberg
Gruppeformand
Socialdemokratiet Gribskov

Vores børn er det vigtigste, vi har. 

Der findes kun et barn som er det vigtigste i verden, og enhver forælder har netop det barn. Derfor skærer det i hjertet, når der er børn, som ikke har det godt. Som står udenfor fællesskabet, og som har ondt i livet. Nogle så meget, at de ikke kan komme i skole. De skal kunne regne med, at de kan få den hjælp, de hver især har brug for. Så de igen kan trives og blive en del af fællesskabet.

Og vores børn kan ikke selv vælge, om der er voksne nok. Til at give et kram i løbet af dagen i børnehaven. Til at hjælpe med opgaven i skolen. Pædagoger og lærere nok til at vores børn kan trives og lære. Vores børn er det vigtigste, vi har.  Og de fortjener voksne, som ser dem og hjælper dem. Man skal som forælder være tryg ved at aflevere sine børn. Og børnene skal være glade for hverdagen.

Det er tid til, at vi giver naturen plads

Naturen er presset. Fuglene mangler steder, de kan bygge rede. Fiskene i fjorde og søer er ved at blive kvalt. Det er tid til, at vi giver naturen plads. Så den igen kan trives. Og så vores børn og børnebørn også i fremtiden kan høre lærken synge, fange en fisk i søen og se sommerfuglen flyve fra blomst til blomst.

Vi drejer hanen, og så er der vand. Rent og klar til at drikke. Det skal vi passe godt på. For drikkevandet er under pres. Og har været det alt for længe. Det er på tide, at vi sikrer, at også vores børn og børnebørn kan drikke vandet fra hanen i fremtiden.

Ældre fortjener værdighed og respekt

Man bliver aldrig for gammel til selv at bestemme over sit eget liv. Heller ikke når hverdagen kræver hjælp. Derfor skal hjælpen komme fra kendte ansigter. Et fast team af medarbejdere, som kender den enkelte og skaber tryghed. Så hjemmet kan føles som et hjem – og ikke som en banegård.

De ældre skal have reel indflydelse på deres egen hverdag. I stedet for minutstyring fra et skrivebord langt væk skal den ældre og medarbejderen sammen aftale, hvad der er brug for hjælp til. Mere tillid. Mere frihed. Mere menneskelighed i ældreplejen.

Vores børn er det vigtigste, vi har. 

Der findes kun et barn som er det vigtigste i verden, og enhver forælder har netop det barn. Derfor skærer det i hjertet, når der er børn, som ikke har det godt. Som står udenfor fællesskabet, og som har ondt i livet. Nogle så meget, at de ikke kan komme i skole. De skal kunne regne med, at de kan få den hjælp, de hver især har brug for. Så de igen kan trives og blive en del af fællesskabet.

Og vores børn kan ikke selv vælge, om der er voksne nok. Til at give et kram i løbet af dagen i børnehaven. Til at hjælpe med opgaven i skolen. Pædagoger og lærere nok til at vores børn kan trives og lære. Vores børn er det vigtigste, vi har.  Og de fortjener voksne, som ser dem og hjælper dem. Man skal som forælder være tryg ved at aflevere sine børn. Og børnene skal være glade for hverdagen.

Det er tid til, at vi giver naturen plads

Naturen er presset. Fuglene mangler steder, de kan bygge rede. Fiskene i fjorde og søer er ved at blive kvalt. Det er tid til, at vi giver naturen plads. Så den igen kan trives. Og så vores børn og børnebørn også i fremtiden kan høre lærken synge, fange en fisk i søen og se sommerfuglen flyve fra blomst til blomst.

Vi drejer hanen, og så er der vand. Rent og klar til at drikke. Det skal vi passe godt på. For drikkevandet er under pres. Og har været det alt for længe. Det er på tide, at vi sikrer, at også vores børn og børnebørn kan drikke vandet fra hanen i fremtiden.